Haveplan

Haveplan

En haveplan begynder altid med et havebesøg. Her afklarer vi hvilken stil, der passer til havens ejere, til huset og hvor omfattende projektet skal være. Haveplanen illustrerer helt præcist på en plantegning, hvordan haven kommer til at se ud, hvor brede er stierne, hvor stor er terrassen, hvor ligger drivhuset i forhold til skel og så videre. Til haveplanen hører også en planteliste…

Når hele haven skal omlægges eller en helt ny have opstå på nye byggegrunde – er det nødvendigt med en haveplan. Haveplanen er en detaljeret tegning af, hvordan haven skal indrettes og hvilke planter, belægninger, hegn og andre elementer, du kan bruge for at realisere drømmen om haven.

 

Til haveplanen hører en beskrivelse af, hvordan haven ser ud, når man går igennem den – så har man et præcist billede af ideen og har nemt ved at fastholde den, selvom anlægsarbejdet spænder over flere år.

Til haveplanen hører også en planteliste. Her kan man se navne (danske og latinske) på de planter, du skal købe og hvor du skal plante dem, når haven skal realiseres. Haveplanen bliver ofte hevet op af skuffen hvert forår, når haveinteressen er størst og brugt som arbejdsredskab de næste år, indtil man har plantet hele haven til efterhånden som man har tid og råd til havearbejdet.

 

Plantelisten giver også anvisninger på, hvordan planterne skal passes de første år og hvordan man får dem til at lykkes år efter år. Havejeren bedes have en opmålt plan af haven klar til besøget (mål 1:100).

I hvert enkelt tilfælde aftales om der skal tegnes en belægningsplan med læggemønstre og præcise mål.

Jeg er uddannet havearkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har arbejdet med privathaver siden 1992. Jeg er også uddannet planteskolegartner og har derfor stor viden om planterne og deres behov, så haven lykkes og bliver til glæde.

KONTAKT

+45 51 37 38 48

Havearkitekt Laila Sølager

Søndre Ringvej 39, 8600 Silkeborg