Forside

ARKITEKTHJÆLP TIL DIN DRØMMEHAVE

Landskabs- og havetegnestue, der hjælper med at realisere din drøm til haven, udearealer og landskab

VELKOMMEN TIL HAVE-IDÉER

I Have-idéer vil vi hjælpe dig til at få lige netop den have, som du drømmer om. En have, der er skræddersyet til dig både i funktioner, æstetik og vedligehold. En have, hvor der er rum, oplevelser, plads til leg og hvor du kan finde ro.

Vi tror på at haveglæde er for alle, og at vi alle bliver lidt gladere, når vi er tæt på alt det grønne. Lad Have-idéer designe en have til dig, der udvider dit hjem – helt ud i det grønne.

DET KAN VI GØRE FOR DIG

Som havearkitekter sætter vi konkrete streger på tanker og idéer, så alt det, du drømmer om, kan blive til virkelighed. Vi har i Have-idéer to måder at gribe havedesign an på – havebesøget og haveplanen.

Udover havedesign til private har Have-idéer også erfaring med design af udearealer og vedligholdelsesplaner til boligforeninger, offenlige institutioner og erhverv. Have-idéer kan også bistå med hjælp til grafisk arbejde og visuel kommunikation af anlægsprojekter.

Ikke to opgaver er ens, så kontakt os på mail eller telefon, så kan vi sammen finde netop den løsning, der giver dig den rådgivning, du har brug for.

ET TÆT BLOMSRENDE SAMARBEJDE MED ANLÆGSGARTNER "ANDREAS"

Hos Have-Ideer.dk samarbejder vi tæt med Anlægsgartner "ANDREAS" for at realisere dine havedrømme og skabe inspirerende uderum. Med deres ekspertise i anlægsarbejde og vores kreative idéer skaber vi sammen unikke udendørs løsninger, der matcher dine ønsker.


Vores samarbejde sikrer, at vi kan tilbyde både kreative haveløsninger og professionelt anlægsarbejde. Uanset om du drømmer om en ny terrasse, flotte blomsterbede eller flere naturmaterialer i haven, sørger vi sammen for at skabe en løsning, der matcher dine behov og ønsker.

FÅ TEGNET DIN DRØMMEHAVE

- VÆLG SELV DIN ANLÆGSGARTNER

Hos Have-Ideer.dk hjælper vi dig med at skabe en flot og funktionel have gennem kreative designforslag. Vi samarbejder tæt med anlægsgartner "ANDREAS", som kan stå for det praktiske anlægsarbejde, hvis du ønsker det.


Vores design af dine grønne haverum er dog helt uafhængigt af valg af anlægsgartner – du bestemmer selv, hvem der skal udføre arbejdet, eller om du vil stå for det selv. Samarbejdet med "ANDREAS" er en mulighed, men ikke en forudsætning. Vi fokuserer på at skabe en smuk og frodig haveplan, der passer til din have og dine ønsker – valget af håndværker er helt op til dig.

DET SIGER VORES KUNDER

’’Tusind tak for besøget. Det var super inspirerende. Mange gode idéer.
Jeg er allerede gået igang! Jeg kan gennemskue det meste udfra skitsen og afventer nu et besøg af anlægsgartneren.’’

- Lene

’’Meget behagelig og professionelt firma, der er meget lydhøre overfor ens ønsker, samtidig med at de kommer med deres professionelle råd og sparring til arbejdet. Meget professionelt udført af alle de forskellige områder’

- Elisabeth

’’Vi har brugt Have-idéer til at færdigtegne og illustrere et større p-plads projekt ved Norlys hovedkontor i Silkeborg for os.  I den konkrete sag havde vi vundet opgaven, men kunden ønskede at få projektet illustreret inden opstart, så man var sikker på at det passede helt ind i helheden omkring deres virksomhed og gav det ønskede udtryk af en grøn profil.


- Christian, Christians Anlæg A/S

Jeg har fået det ud af dit besøg, som jeg helt præcis ønskede mig. Du var god til at opfange mine ønsker og give mig de ideer jeg havde brug for.
Jeg kan, takket være dig, med små omrokeringer få den have jeg gerne vil have, så jeg er 100% tilfreds og måske endda lidt mere. jeg var vild med at du ikke skammede mine skvalderkål ud, men derimod gav ideer til at pynte dem op.

- Jette