Den smalle forhave

Det smalle stykke jord, der som regel bruges som forhave er ofte det sværeste stykke have at indrette. Her er ganglinjer på kryds og tværs – og ikke nogen særlig anvendelse ud over at forhaven klæder huset på og sender et signal om hvem der bor i huset.

I denne forhave blev anlagt en sti af marksten afbrudt af mere plane trædefliser, som er affald fra den lokale stenhugger. En skønsom blanding af stauder og lave buske dækker jorden og giver oplevelser hele året. Både for husets beboere, genboen og de mange forbipasserende på fortovet.

PS: En haveplan er normalt ikke farvelagt med akvarelfarver – men farveblyant. Heller ikke tegnet som en rejst plan, som her, men som en almindelig plan med nr. på planter, der har navn i den medfølgende planteliste. Dette er blot en undtagelse, fordi jeg netop skrev om denne forhave i Haven 2009 – og ikke kunne nære mig for at bruge den oprejste plan til at illustrere eksemplet.


eksempler: rækkehus-haven - den smalle forhave - den nemme have - den lille byhave
haven der fik den store tur