Hjælp! - Vi har fået have

Når man får en have er den ofte helt ny og nøgen eller gammel og sammenfiltet af grønne vækster. Hjælp - vi har fået have-foredraget handler om hvordan man overhovedet griber det an, når man har fået jord og have at passe.

Hvordan er haven nu? Hvordan skal den være? – set i forhold til udseende (design), anvendelse (funktioner og behov) og hvordan man når frem dertil (arbejdsindsats).

Foredraget viser med ord og billeder, hvordan man får styr på den gamle have og hvordan man bygger den nye have op så hurtigt og så nemt som muligt. I foredraget vises forskellige haver i før og efter tilstand samtidig med at der også gives plantenavne og vises billeder af nogle af de mest velegnede træer og buske, nemt bunddække og blomstrende stauder.

Det er vigtigt at haven bliver familiens egen have – og ikke de foregående ejeres eller entreprenørens, når han afslutter byggeprojektet med at så græs og lægge fliser dér, hvor han synes det skal være.




Andre foredrag: Havens fornøjelige arbejdeGør haven grøn og nem med stauderHaven fuld af vitaminerVejen til din drømme haveFif og ideer til små haverHaven for den 3. alderHaver for den travle